Hakan Calhanoglu er en af Europas mest profilerede midtbanespillere og har i flere sæsoner været en nøglespiller for Inter. Han har spillet en afgørende rolle på Simone Inzaghis mandskab, hvor han har overtaget den vigtige 6’er-position efter Marcelo Brozovics afsked. Med sin tekniske begavelse, strategiske overblik og evne til at styre kampenes tempo har han været en central figur i klubbens succes de seneste år.

Siden skiftet til Inter i 2021, hvor han foretog det kontroversielle klubskifte fra AC Milan, har Calhanoglu udviklet sig til en uundværlig del af holdet. Han har bidraget markant til holdets triumfer, herunder Serie A-mesterskaber og en Champions League-finale i 2023. På trods af sin nuværende succes i Milano har den tyrkiske midtbanespiller dog et stort ønske for fremtiden – at spille for Galatasaray.

I et interview med Tuttomercato åbner han op om sin drøm:

  • Jeg er meget glad i Inter og nyder min tid her, men ingen ved, hvad fremtiden bringer. Jeg har altid haft et ønske om at spille for Galatasaray, og det ville være en ære at trække deres trøje over hovedet en dag.

Calhanoglu understreger også sin stærke forbindelse til Tyrkiet og den stolthed, han føler ved at repræsentere landet på den internationale scene:

  • Det tyrkiske flag og mit hjemland betyder alt for mig. At bære landsholdstrøjen og være anfører er en ubeskrivelig følelse – den bedste følelse i verden.

Inter er i øjeblikket på førstepladsen i Serie A og har et solidt forspring i mesterskabskampen. Hakan Calhanoglu spiller en afgørende rolle på holdet, men det er tydeligt, at han på et tidspunkt i karrieren drømmer om at vende hjem til Tyrkiet og få sin barndomsdrøm om at spille for Galatasaray til at gå i opfyldelse.

Husk, at du kan støtte Calcio Kammeraterne med et beskedent bidrag via tjenesten 10er.com. Du kan altid melde fra igen, men hver en krone hjælper os med at producere nyt indhold og fodbold podcasts fra Italien.