Toninho Cerezo fandt vej til italiensk fodbold i en tid, hvor Serie A var verdens stærkeste liga – og hvor der samtidig var strenge restriktioner på antallet af udenlandske spillere. Kun to udlændinge var tilladt pr. hold, hvilket gjorde konkurrencen om de pladser benhård. Derfor var det også et vidnesbyrd om Cerezos kvaliteter, at han fik muligheden for at slå igennem i netop Italien.

Den elegante brasilianer med det karakteristiske, aflange korpus blev hentet til AS Roma i begyndelsen af 1980’erne. Han nåede akkurat ikke at være en del af det mandskab, der sikrede klubbens første mesterskab i 41 år i 1983, men han blev hurtigt en nøglespiller i årene efter. På midtbanen udgjorde han en teknisk og taktisk stærk akse sammen med Falcão, Bruno Conti og en ung Carlo Ancelotti. Cerezo tilførte holdet en særlig ro og overblik i spillet – og selv i den fysiske, defensive italienske fodbold forstod han at gøre sin sydamerikanske spillestil gældende.

Da Roma nogle år senere ønskede at hente danske Klaus Berggreen i Pisa, måtte Cerezo give plads på grund af udlændingekvoten. Det førte til et skifte til Sampdoria, som i bagklogskabens lys skulle vise sig som en gave for både spiller og klub. Under den serbiske træner Vujadin Boškov blev Cerezo en hjørnesten i det Sampdoria-hold, der siden skrev sig ind i historiebøgerne.

Klimaks kom i 1990/91-sæsonen, hvor Sampdoria – anført af Gianluca Vialli, Roberto Mancini, Gianluca Pagliuca og ikke mindst Cerezo – vandt klubbens første og hidtil eneste italienske mesterskab. Selvom den aldrende Cerezo ikke fik spillet hovedrollen hele sæsonen, da yngre kræfter som Fausto Pari trådte frem, bidrog han stadig med vital erfaring, rytme og klasse i de afgørende øjeblikke. Hans tilstedeværelse alene løftede hele holdets niveau.

Et symbolsk højdepunkt kom den 24. marts 1991, da Sampdoria slog Napoli med 4-1 – i en kamp hvor både Cerezo og Diego Armando Maradona scorede deres sidste mål i Serie A. Det var et vendepunkt, hvor Sampdoria for alvor troede på, at de kunne gøre arbejdet færdigt og hente Lo Scudetto hjem til Genova.

Fun fact: Cerezo var ikke ligefrem kendt for at bruge benskinner – og det siger lidt om både tiden og mandens tilgang til spillet. En kombination af stil, teknik og mod. En af de brasilianere, der for alvor satte aftryk på den italienske fodboldscene.