Endnu en sæson i den italienske Serie A står for døren, og hos Calcio Kammeraterne betyder det én ting: den traditionsrige og gennemarbejdede sæsonoptakt er tilbage! Serie A er altid garant for drama, passion, taktik og uforudsigelige opgør – og 2025/26-sæsonen tegner allerede til at blive noget helt særligt.
I denne første del af optakten sætter vi fokus på ti udvalgte klubber, som dækker hele spektret af ambitioner, profiler og historier. Vi starter med Atalanta, der endnu engang står over for at balancere mellem europæisk succes og hjemlige forpligtelser. Derudover kigger vi på Bologna, som efter en imponerende sidste sæson nu skal bevise, at de hører til blandt topholdene.
Cagliari har fået ny ung træner, mens Cremonese er tilbage i Serie A og har fået den tidligere Cagliari-træner, Davide Niccola – men fælles for dem er, at overlevelse bliver en nøglemålsætning. Derudover zoomer vi ind på Como, der som nu skal i gang med den altid krævende anden sæson i Serie A, men som samtidig har ambitioner og økonomiske muskler til at skabe bølger. Hvordan vil de klare sig i det skarpe selskab?
Vi kommer naturligvis også omkring Fiorentina, hvor Stefano Pioli er kommet til, og skal forsøge at bygge videre på kontinuitet og stærke præstationer i Europa, mens Genoa har fundet stabilitet og vokser i både spil og organisation.
Blandt giganterne ser vi nærmere på Inter, de forsvarende mestre, som går ind til sæsonen med både selvtillid og pres på skuldrene. Hos Juventus er spørgsmålet, om Igor Tudor kan finde vejen tilbage til toppen efter nogle turbulente år – og Lazio skal forsøge at gentage succesen under Sarri i en sæson, hvor kontinuitet kan blive en afgørende faktor.
Vi analyserer trupperne, de taktiske tendenser, sommervinduets transferstrategier og de vigtigste spørgsmål, som fans og eksperter stiller forud for sæsonstart. Uanset om du er til bold i Bergamo eller drømmer stort med Juventus, er der masser af indsigt og fodboldkærlighed at hente.
Del 1 er altså spækket med indhold – og vi er kun lige begyndt. Glæd dig til endnu mere Serie A-snolder fra dine kammerater i Calcio-universet!
Husk, at du kan støtte Calcio Kammeraterne med et beskedent bidrag via tjenesten 10er.com. Du kan altid melde fra igen, men hver en krone hjælper os med at producere nyt indhold og fodbold podcasts fra Italien.

