Chris Kaiser lever og ånder fodbold. Året rundt rejser han verden tynd for at blive klogere på fodboldens fællesskaber, og hvordan fodbold binder mennesker sammen over hele kloden; fra vindblæste træningsbaner i Vestjylland til fodboldens fornemste arenaer i Europa og Sydamerika – og alle de stadioner, der ligger midt imellem.

Chris Kaiser arbejder til daglig som fodboldstatistikker for TV2 Sport.

Joachim Voss har altid haft en glødende passion for alt italiensk; kultur, samfund, politik, historie, mad og fødevarer og naturligvis for italiensk fodbold. Passionen printede sig ind i ham allerede, da han var helt lille. Han er særligt glad for finurlige fakta, skæve historier og måden hvorpå Calcio er flettet tæt sammen med den italienske folkesjæl.

Joachim Voss er uddannet journalist.

Sammen udgør de to fodboldpodcasten Calcio Kammeraterne, hvor de mindst én gang om måneden dykker ned i aktuelle emner fra Italien og Serie A. De har ligeledes gæster på besøg fra tid til anden og leverer unikke interviews med både nuværende og tidligere fodboldspillere i Italien.

Ønsker du at vide mere om Calcio Kammeraterne, anbefaler vi, at du lytter til en af de mange episoder, som du finder under “fodbold podcast” her på siden. Hvis du kan lide det, vi laver, er du altid velkommen til at give en god anmeldelse af Calcio Kammeraterne der, hvor du lytter til dine fodboldpodcasts.

Kontakt Os Episoder